|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Historien bag Lykkely Lediggang er ikke altid roden til alt ondt…
Jeg
blev ramt af massefyring i efteråret 2003, og efter at have brugt 12-13
timer dagligt i mere end 2 år på at pendle mellem Odense og Valby for at
arbejde, stod jeg pludselig med en masse tid tilovers. Jeg bor bl.a.
sammen med
Amanda
(født i 1996), som jeg kun havde sagt godmorgen og godnat til de aftner
i ugens løb, hvor jeg nåede hjem til tiden. Idéen Min mor havde gennem længere tid foræret Amanda nogle Barbie-møbler som hun fik lavet af en pensioneret snedker, som hun kendte. Møblerne var enormt flotte men vi vidste ikke rigtigt hvor vi skulle gøre af dem. I efterårsferien 2003 lånte vi en ex-kollega's sommerhus, og dér stod et fint gammel dukkehus, fra "da hun var dreng". Her var løsningen på vort problem... Projektet Efter at have overvejet situationen blev Amanda og jeg enige om at vi skulle bygge et dukkehus til hendes Barbie- og Bratzdukker og projekt dukkehus var søsat ! Byggemøder Efter en del byggemøder mellem Amanda og jeg og en masse skitser på køkkenbordet, var det første udkast klar. Amanda ville gerne have en beautysalon, nogle værelser, køkken og et prinsesseværelse og jeg ville gerne have et badeværelse og en balsal og sådan blev det... Klik her for at se en salgsopstilling fra ejendomsmægleren, da det blev handlet for nylig. Dukkehuset tager form Jeg begyndte at bygge dukkehuset og i løbet af efteråret og vinteren brugte vi meget tid på at finde ting til det. Det væltede ind med alverdens ting - fra alverdens steder - og fra mange forskellige mennesker. Rejsegilde og navngivning Vi holdt rejsegilde for hele familien i November 2003 med røde pølser og håndbajere hvor vi bl.a skulle finde på et navn til huset. Det blev min mor der løb af med sejren - hun foreslog navnet Lykkely, da Amanda's mellemnavn er Lykke. Kalendergave I december 2003 var Lykkely næsten færdigt. Så vi brugte Lykkely til til kalendergave, sideløbende med Amanda's normale kalendergave. Det foregik på den måde at der hver morgen lå en ting til Lykkely i balsalen. Det var fx. en tøjsnor med klemmer, et kaffestel, et juletræ med lys og pynt osv. Aflevering af byggeriet Amanda fik officielt overrakt nøglen til Lykkely på hendes 8-års fødselsdag i starten af februar 2004. Derfor er adressen Lykkevej 8, Lykkeby. Lykkely.dk Nu er jeg kommet i arbejde igen og da jeg arbejder med IT skulle Lykkely selvfølgelig have en hjemmeside. Jeg havde ikke det store begreb om at lave hjemmesider, så her var muligheden for at opgradere mine kvalifikationer. Og det lykkedes at få lavet en hjemmeside som jeg er nogenlunde tilfredse med, men den er ikke helt færdig og det bliver den nok aldrig, ligesom Lykkely heller ikke er det...
Lykkely'e hilsner
|